For børn, unge og voksne med autisme eller Aspergers syndrom -og deres familier

Om artiklen

Om social træning for børn med autisme

Når der sker split omkring et barn

Kontakten til et barn med autisme.

Samtaler

Tips til at komme igang med samtaler

Nogle vigtige detaljer i samtalen

Fokuspunkter for kommunikation


Printvenlig udgave af hele artiklen
   
Tips til at komme igang med samtaler


Lidt gode ideer fra vores erfaringer ved at have jævnlige (f.eks. en gang om ugen) samtaler med børnene.


Det er vigtigt, at gøre samtalen hyggelig og rar for barnet. Find et godt og uforstyrret sted at være. Giv evt. lidt at drikke el. spise. Børn er som regel lidt utrygge i starten, så det er godt, hvis den voksne snakker en del - måske også om andre ting i starten.

Man medbringer et lille hæfte til notater - det er vigtigt at gøre klart for barnet, at dette bruges til at skrive aftaler og små ting fra samtalen ned, som er vigtige at huske til næste gang. (Selv om man er god til at huske, skal det alligevel skrives ned, da det er godt at barnets formulering bliver brugt.) Dette giver også barnet det indtryk, at det ikke er ligegyldigt, hvad vi er enige om, og at vi voksne tager barnets ønsker alvorligt.

Skriv aldrig noget i hæftet, som ikke er aftalt med barnet. Samtalen afsluttes med, at den voksne læser op, hvad der står i bogen. Igen er det barnet, der bestemmer, så hvis barnet ønsker noget tilføjet eller strøget, så gør man det. Urealistiske ønsker såsom 5 is om dagen, afvises på stedet.

Start med at fortælle barnet, hvorfor man vil i gang med at tage disse samtaler, hver uge. Her er nogle gode grunde,som måske kan bruges:
  • at barnet får mulighed for at fortælle, hvad det er utilfreds med.

  • at vi sammen måske kan finde løsninger på de problemer, der måtte være.

  • at vi får stoppet uhensigtsmæssige tiltag i tide.

  • at vi får rettet op på misforståelser.

  • at barnet og vi kan få forklaringer på ting, vi ikke forstår, stille og roligt og i trygge rammer, så man tør spørge "dumt".

  • at barnet og den voksne får bedre indblik i hinandens måde at tænke og handle på.

  • at vi får skabt en god kanal, så også det, som er svært at sige får plads.


Man kan nu fortsætte med at spørge hvordan barnet synes om at være hjemme, gå i skole og SFO, være i aflastning osv. Gå i detaljer - spørg til de enkelte fag i skolen (medbring evt. skema) og de forskellige aktiviteter i SFO'en. Børn er glemsomme, så hvis ikke de enkelte ting bliver nævnt, har det måske glemt, at det ikke kan lide at bade efter gymnastik, eller hvad der nu kan være problemet. Giv god tid til at tænke sig om - det gør ikke noget, at der er lange pauser, hvor enten den voksne eller barnet overvejer et problem.

NB: Det er barnet, som bestemmer, så hvis barnet har et problem, som trykker lige her og nu, så må den voksne gemme sine ideer til en anden lejlighed.

Pas på ikke at komme med gode råd for tidligt i samtalen. Når et problem er kommet på banen, så spørg i stedet uddybende til det. Det er ofte svært for den voksne at forstå omfanget af problemet.

  • Konkretiser hvornår - hvor og med hvem osv.

  • Spørg til barnets egne løsninger.

  • Hvad har du gjort tidligere - Hvordan var det? - Hvad var godt? - Hvad var skidt?

  • Har du andre ideer til løsning? osv.

Det er vigtigt at lytte aktivt til barnet og give tilbagemeldinger om, hvad man ser, tænker eller føler i det omfang, man fornemmer, barnet har brug for dem. Det er godt, hvis vi voksne husker, at barnet lærer mest ved helt eller delvist at løse problemet selv.

Her er en stor udfordring. Mange af os, som er ansat i ”omsorgsjob” har et behov for at hjælpe, hvor vi kan. Det gør, at det ofte kan være meget svært at holde hjæperrollen tilbage. Vi ved jo ofte allerede tidligt i samtalen, hvad der kan gøres ved et specifikt problem. ”Kunsten” er her, at blive så usynlig som muligt, således at barnet får oplevelsen af og glæden ved at finde løsningen på egne problemer.

Det kan være, der er uenighed med andre børn, så det er en god ide at indkalde et andet barn for at få redt trådene ud. Husk at skrive aftalerne ned og at tjekke med børnene, om de er enige i formuleringerne.

Samtalerne kan være af forskellige længder alt efter, hvad barnet har på hjertet den dag, men det er ofte en god ide at tage en samtale, selvom der ikke er noget særligt på tapetet for tiden – om ikke andet så for at holde kanalen åben til, hvis der skulle opstå andre problemer.

Vær aldrig for ambitiøs som samtale partner – er der mange problemer, så kan man tage fat på et enkelt eller to, der ser ud til at kunne løses og gemme resten til senere. Det er bedre, at en lille ting lykkes, end at få lavet store aftaler, som aldrig bliver til noget.

Nogle gange er det måske heller ikke muligt, at finde en løsning, som barnet kan acceptere. Her kan det være en god ide at udsætte løsningen til næste samtale. Tid giver tit uventede og gode løsninger med de her børn, som ofte har deres helt egen måde, at tænke på.

Det er en god ide at spørge barnet, om der er noget, det gerne vil lære. Det kan være en praktisk eller social færdighed. Overvej om du er den, der kan lære ham/hende det – hvis ikke så kan man hjælpe med at finde den rigtige lærer/pædagog/psykolog til det.

Det er vigtigt at barnet, relativt hurtigt efter samtalerne er gået i gang, opdager, at de kan bruges til noget. Så det kan være en god ide, at føje barnets ønsker så vidt muligt.

Nogle børn skal støttes meget for at turde sige noget, andre har en meget urealistisk opfattelse af sig selv. Pas på med at pille for hurtigt ved det, det kan bevirke, at barnet ikke har lyst til at komme igen. Atter andre skal måske provokeres lidt for at komme i gang.

 Det er det, at barnet møder et medmenneske, som er sig selv, og som kan rumme og forstå dets følelser og motiver, der er vigtigt – så find din egen stil.